Retskrivign

Bruk alti en sån orlisste

Retskrivign er alfa og omega no får tia.på skolen må ale kune r4etskriving for og få bra kratakerer. Skoleverke er nyøie at de skall alti skrivest ret i ale stile å brev.i niend skolleår må examen være shpezz nøyije. en fel der å du går rett i fella. Ein må oxo kune skrive dobelknosknakanter der de sømmer sei. :P ^^ 1 må 1k 5vr1k3 ;) på MSN-5pr44k h3ll3r, lizzm XD :P (Y) , om 1 1kjke r p44 MSN da, XD. |O|. 0MG. Da-ah. :S. Det er vigtik og husge på. Her på Ikepdiea er de oxo vigtik med terrskirving. Om ein er anlabatafiker så er de vigtik og sjao gjnom allt en har skrivet magne gangwr. De jere alti egf. Åm ting ike r skrivd rigtig så vil en ikke blii sedd på¨ som serriøz. Og bruge dålie sammmenligngnger er like dommt så og hope utfor et fjel! Dettr var bare ein veiletnung tl vordan du skal opføre deii her åp Ikkepediq. Bare så dree vet de.De er oxo viigtik med bilder, intretn-lingkr og undreovwrskrifrer. Så de blirt mer årdn. Ike bruyk fæns8i åg trendi ord får å sprite åpp texten. Ìccé brüq üwañlïgê & éxõtisce bõxtàwêr hëllêr. De ser bsre domt ut. Bruk alti orlisste.nmednfor hwer har eg å nokken adnre lagga eui lisste fr huskjeregler og andtre ting som er gøi å voit5e. føll dizze rå¨\d og dere vilL kome langt på Ikkrpedia å elers i verdn.

Huske reglr

Åm du skla burke søkke motrorer er ,det ledig vitkigt og skive ritkigt.

Får og bedre kune huslke vordan duskal skrvie rikti r de alti vigti me huske reglr. huske reglr er små regler såm jør det enkelt å huke vordan ting skall vær å ikkj vær-

• det er aldrid "D" i alti, og alti "D" i aldrid.
• det er allti "G" i aldrig,
• det er alti to "L" i alldri, å alldri to "L" i alti
• 3 kåmaer i sluten av spøsjmål. Exempel: Syns jæ'i at Morra di r sjtyg,,,?
• husk å å og regærn. Exempel: Han jik på do'h å såv i 1t døjn. Wii liker og danse å sjyte fuler.
• alti litn fårbok stav i navn. Exempel: edvart grigg r digg.
• de er alti nokk med en k i nåk.
• pas dæi får sær skriving
• pas på att du or-ddeler rikti.
• værForsitkg Medordeling å ike jenta et påeng togångå eter værandre.
• Ike gjenta et påeng.
• Jent-tatte ponneg skall ike jentas gagn på gang mer 1 en gnag.
• Denn gang når, å ver gang da.
• NB! Ik bruk f.kortlsr.
• Ike gjenta 1 påeng.
• Husg alti apostrrof i eindåmmsfårrmer såmmi gunnar's bok, jens's hus ellr dere's atombombe.
• huks allti apostråff ettr sær skrivin av or me fuge-s. exempel: far's dag's kort
• tip's: bruk apostråf på allle or såm sluttr på 's får sikker het's skyll. eskempeler: annenrang's, lakri's, bu'se, bus's
• husg puntkum
• Det er alti nokk med 1 rope tegn!!!!111!!1!!1 en en en
• viss texten skal vre fænsi so r d kånge å skrve når du r fredi silk so LOL å ROFL å LMAO. LOLROFLLMAO.
• Do ikkje mix nosrke and englishe ord in one Zettning.
• Ikje gjetna 1 påeng!
• Brug ike tödler. De er fårebehålt får Tüskland og Österike.
• Husk dobelknosnotanter.
• huusk dobblvokaalr.
• Bruuk altid "de" såmm objekt's forrm å "dem" såmm subjekt's fårm. Exempel: trudaburiks asvlørte vanndalne å blåkerte de. dem va domme.
• "I b4 E exept after C". exe,pler: fiel, arbied, ankienstans, luceinatt, sceince ficsjøn
• ale værb værer svake. f.esk han stjelte en kniv og skjærte sæj menns hann tadde den me jemm.
• icke vær redd får å brucke fancy bock's tawre zåmm c x y w å z får og se kuul ellr clok ut. exempel: xpertr tjenr mazze contanter på og waske windur

OBS!! OBS!!! Or såm åfte blir ta5tt fel av

De r magne or såm er jenngangere i nosjk språk. De kan vær dobbelkontanter eller fel vokal-boksdav. Dizze orene blir åfte skrivet fel fordi lærærne på skoln ikke føller åpp og paser på att elevne skriv rett. Di vanliste orene r di såm kommer hær. Pug disse og du vill bliu sett på me reskept.

• Akuratt
• Sekepippe
• Retskirving

Julenisen. Eitt hypig åffer får feilskirvign.

• Kattegori
• Brannforskriking
• Oppstod
• Julle tre
• Katt-a-strofe, elr katte-mjau LOLROFLLMAOLOLROFLLMAOLOLROFLLMAO. Seriøzst.
• Læpptåpp
• En mann, flere manner, dei mannene.
• Kansje
• Skiskiting
• Stikkkontakt
• Ulenissen
• Bussskur
• Håndkleer
• Skriveleif
• Desværre
• Selmord
• Legimitasjon
• Interjuv
• Ressigør

alfabgetE

Aflabtete r en tifleldig rekke boksjtaver. Inge vet vemm som betsemtre rekeføllen på disse, menn frosker r stort seett enie åm at det var julius sesar, same presonen som fan opp neon av månene i åre. For dej såm ikje kann alfaberte (åm du ikje kann de er du domm): A-B-D-G-H-W-F-R-E-Q-Y-N-M-V-C-X-U-I-P-O-Å-K-L-S-Z-Æ-Ø-J-T.

Hær kann du sjao vordan bokkstavænæ utttalezz:

Sonn såm dettre ser einn notrmal "A" ud.

• A=A

Klovnealarm!  Listeklovnen har vært på ferde igjen! Se flere lister...

• B=Bæ
• D=Duh
• G=GrID
• H=Høy
• W=Wii (Oiii)
• F=Æif
• R=Errr(Skarre-R så de gjerre vont ui halsen!)
• E=E

Dete er en typpisk "T", denn sisste bokkstaven

• Q=Ku
• Y=Ykto
• N=Na
• M=Mi
• V=Vi
• C=Tseh
• X=Xah (Ksaah)
• U=Uzi
• I=I-Su (Tryk på den føsjte stavinga)
• P=Plå

Dete er en tyupisk "L", denn sjueandre bokstavne

• O=Ooooo (Fyrst økendde å så syknene toonefalll)
• Å=Ååh
• K=Kah
• L=Lu
• S=Sih
• Z=Zidd
• Æ=Ærl
• Ø=Øk
• J=Dshjadd (Uttttalast såmm i de arfrinkanse lanne "Tsjad")
• T=Tak (Vigtik å ikjke sie takk, men tak.)

Å helt till slut: De er vikti å ike bruke nestn hele artikelen på bwerre3 lister.

Aritkler såm fløgre retskrivignsrelgene

• Sneterpartiet (dte skirves sikl, se baer her)
• Halvoser (se same såm ofver)
• Frosdia til Ikepdeia
• Zklolenn
• Mækkaiver
• SværJ

Universets ti minst nyttige gjenstander BSoD · Rettskriving · Lampeskjerm · Mygg · Sagmugg · Fotoboks · Brnjyb · Sertifikat · Danseband · Snørr Listen er utarbeidet i samarbeid med Erlend Loe.